• Oplever du stresssymptomer som tab af koncentration, dårlig hukommelse, søvnbesvær eller lignende?
  • Har du svært ved at overskue hverdagen med både privatliv og arbejdsliv?
  • Mærker du et manglende overskud, tristhed eller ulyst uden at vide hvorfor, men det begrænser dig i dit liv?
  • Har du glemt dig selv i hverdagstrummetum og hamsterhjul?
  • Har du fået diagnosen stress eller udbrændthed og ved nu ikke, hvordan du skal forholde dig?

Stress er først og fremmest en belastningstilstand.

Det er en tilstand af ubalance fysisk og psykisk, hvor forventninger, krav og udfordringer overstiger de ressourcer, som vores krop og sind har.

I kortere perioder er denne type stress eller belastning som sådan ikke skadelig, men medfører blot en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der skærper vores opmærksomhed og gør os i stand til at yde.

Hvis stresstilstanden varer ved over en længere periode kan den udvikle sig til langvarig stress, fordi vores kroppe ikke for lov til restitution og herved genopbygning.

Langvarig stress kan gøre os syg og kaldes medicinsk for 'kronisk stress'. Det er dog det vigtigt at understrege, at den ikke er kronisk i den forstand, at man ikke kan komme ud af den igen. Det kan man. Med den rette hjælp.