Hvem opsøger en psykolog?
Der findes som sådan ikke noget entydigt svar på, hvem der opsøger en psykolog, og der er ingen facitliste for, hvor godt eller dårligt, man skal have det for at samtale med en psykolog.
Alle mine klienter er forskellige mennesker – i forskellige aldersgrupper og med forskellige livsomstændigheder – men hvad de har til fælles er, at de alle befinder sig et sted i deres liv, hvor de er stoppet op, søger hjælp til udfordringer i livet og ønsker at udforske sig selv.
Nogle klienter ønsker hjælp t i privatlivet med personlig smerte, krise eller knas i relationer. Andre vil gerne hjælpes med noget i deres professionelle liv - i fx erhvervslivet, i sport eller inden for den kreative branche. Sommertider arbejder vi med begge områder samtidigt.
Har en psykolog tavshedspligt?
Som psykolog er man underlagt tavshedspligt ja. Det betyder, at de oplysninger, som du som klient deler med en psykolog, ikke må videregives.
Tavshedspligten defineres i psykologprofessionen som noget ufravigeligt. Ifølge lovgivningen må den kun brydes, hvis man derved kan forhindre en meget alvorlig og strafbar forbrydelse o.l.
Tavshedspligten omfatter også selve det at sige navnet på ens klienter til andre personer.
Du kan altså være fuldstændig sikker på, at dit besøg hos en psykolog, og hvad der siges her, ikke omtales nogen vegne.
Hvad vil det sige, at psykologtitlen er “beskyttet”?
At psykologtitlen er ”beskyttet” betyder, at det kun er personer med en uddannelse som Cand.psyk. (5-årig uddannelse i psykologi på universitetet) eller som Cand.pæd.psyk. (fx en lærer, som har videreuddannet sig til psykolog på Danmarks Pædagogiske Universitet), som må kalde sig psykologer.
Dette er blevet bestemt for at sikre kvaliteten af det arbejde som ydes af psykologer og for at lave en klar adskillelse fra øvrige udbydere inden for det behandlingsmæssige felt.
Hvordan er det anderledes at samtale med en psykolog end med min ven, min kæreste eller min familie?
For det første er en psykolog en udenforstående i dit liv, der derfor ikke har samme følelsesmæssige involvering som venner, kæreste og familie kan have. Mange klienter oplever det som en stor lettelse, at de kan dele tanker, følelser og udfordringer med en psykolog, hvor en fælles historie ikke kommer i vejen og forstyrre det at kunne dele frit.
For det andet er relationen med en psykolog ikke ligevægtig i den forstand, at samtalerne primært omhandler den ene part – nemlig dig som klient. Psykologer kan godt vælge at dele ud af sig selv, men dette sker kun i et omfang og i en form, hvor det synes relevant og meningsfuldt for dig som klient og dine omstændigheder.
For det tredje kan det nævnes, at til forskel fra venner, kærester og familie, så besidder en psykolog en uddannelse og et terapeutisk erfaringsgrundlag, der gerne skulle betyde, at man har mulighed for at hjælpe klienter ved at gøre brug af en række evidensbaserede, virksomme tilgange og metoder.
Hvordan ved jeg, om jeg har brug for en psykolog, og skal jeg være syg for at opsøge en psykolog?
Her er mit udgangspunkt klart, at er du i en livssituation, hvor du mærker psykisk og/eller fysisk ubehag og ønsker hjælp til udfordringer, bedre trivsel og livskvalitet, så vil det være en oplagt mulighed at opsøge en psykolog.
Ved henvendelse kan du så samme med psykologen finde ud af, hvorvidt en psykolog – og i så fald den pågældende psykolog – er den rigtige løsning for dig og din situation.
Til det andet spørgsmål er mit svar, at en klient hverken er eller skal være syg for at opsøge en psykolog. Faktisk kan henvendelsen betragtes som værende et sundhedstegn, fordi det udtrykker en selvbevidsthed og en aktiv handling af egenomsorg. Selvbevidsthed om, at ens psykiske velbefindende er en altafgørende faktor for at skabe et godt liv, og egenomsorg i forhold til at tage vare på sig selv ved at række ud efter hjælp eller sparring.
I min optik er du altså ikke nødvendigvis syg eller behøver at være det for at gå til psykolog. Tværtimod. Sygdomsbilleder og diagnoser fylder iøvrigt meget lidt i min praksis - jeg arbejder med mennesker i stedet.
Har jeg råd til en psykolog?
Hvis man synes, at det lyder dyrt at gå til psykolog, skal man måske sammenligne et samtaleforløb hos en psykolog med andre investeringer, der varigt forøger ens trivsel og livskvalitet.
I vores moderne kultur er vi rigtig gode til at forbruge penge på oplevelser (fx rejser, koncerter, biografture, wellness) og på vores ydre (fx tøj, sko, plejeprodukter, frisør, fitness), imens investering i indre langvarig psykiske velvære har en tendens til at blive nedprioriteret – både energimæssigt, tidsmæssigt og økonomisk.
Måske fordi denne investering sjældent giver det samme umiddelbare, konkrete og synlige ”quick fix”.
Måske det handler om at betragte psykologsamtaler som en investering, der kan få positiv indflydelse på resten af dit liv?
Og i nogle tilfælde må det derfor være et spørgsmål om at prioritere anderledes økonomisk for en periode?